## Klimaatlas Gitterdata GeoPackage _Dokumentation til den GIS-venlige distribution af Klimaatlas’ gitterdata._ --- ## Indholdsfortegnelse 1. [Om Klimaatlas](#om-klimaatlas) 2. [Om gitterdata og geotiff-formatet](#om-gitterdata-og-geotiff-formatet) 3. [Om mappestrukturen](#om-mappestrukturen) 4. [Om filerne](#om-filerne) 5. [Om mappestrukturen](#om-mappestrukturen) --- ## Om Klimaatlas Klimaatlas leverer ét samlet datagrundlag for det fremtidige danske klima. Det bygger på DMI’s data, internationale samarbejder og FN’s klimapanels rapporter (AR5 & AR6). Data er udregnet og samlet for Danmark, kommuner, vandoplande, kyststrækninger og 1×1 km gitter som højeste opløsning. _For mere info:_ https://www.dmi.dk/klimaatlas/ --- ## Om gitterdata og geotiff-formatet Data fra DMIs Klimaatlas er beregnet på et 1x1km grid over hele Danmark. Normalt præsenteres og anvendes disse data i aggreret form, hvor data er samlet til et gennemsnit for f.eks. kommuner eller vandoplande. I særlige tilfælde kan det dog give mening at anvende data i gitterformat, hvorfor DMI også stiller disse data til rådighed i både netcdf og geotiff-format. Denne readme omhandler geotiff-formatet, da dette er lavet specifikt med henblik på anvendelse i et GIS-miljø, f.eks. i QGIS. Fordelen ved Geotiff er, at det er et simpelt og letforståeligt filformat, som fungerer på tværs af rigtig mange platforme. Til gengæld er geotiff begrænset ved antallet af dimensioner, hvorfor data distribueres som rigtig mange filer i en zip-mappe-struktur. Gitterdata kan downloades fra stien her: https://download.dmi.dk/Research_Projects/klimaatlas/latest/geotiff_indicators/ I den samlede zip-mappe, finder du også en vejledning til Klimaatlas' GIS-service herunder anvendelsen af nærværende geotiff-filer. OBS: Gitterdata er kun beregnet for landbaserede indikatorer. Indikatorer der omhandler vandstand og stormflod eksisterer kun som aggregerede værdier. --- ## Om filerne Format: geotiff Projektion: EPSG 25832 (UTM Zone 32N (ETRS 89)) Band 1: 50. percentil (median) Band 2: 10. percentil Band 3. 90. percentil --- ## Opbygning mappestrukturen zip-mappen kommer med en mappestruktur, hvor de enkelte geotiff-filer er placeret i bunden af denne mappe-struktur. Nedenfor er en oversigt over strukturen. Lag 1: Klimavariable: Brandfare, Fordampning, Nedbør, Nedbør-returværdier, Solindstråling, temperatur, Tørke, Vind Lag 2: Indikatorer Lag 3: Visning af værdier: Absolutter værdier (absolut) eller ændring relativt til referenceperioden (ændring) Lag 4: Udledningsscenarier: RCP2,6, RCP4,5, RCP8,5 Lag 5: Årstider: HeleÅret, DJF, MAM, JJA, SON (OBS nogle indikatorer har ikke data for alle sæsoner). Lag 6: Tidsperioder: 1981-2010, 2011-2040, 2041-2070, 2071-2100 OBS: Det er på dette niveau filerne er placeret. Vær opmærksom på, at den historiske periode er identisk på tværs af scenarier.